Bekæmpelse af kakerlakker
I Danmark findes der tre slags kakerlakker.
Tyske kakerlakker
Den tyske kakerlak er den mest udbredte. Den har vinger, men kan ikke flyve. Den er altædende og søger efter føde om natten. Om dagen gemmer den sig i sprækker og revner. Den tyske kakerlak foretrækker en temperatur mellem 25 og 33 grader og findes især i køkkenet bag på hvidevarer, ved hånd- eller køkkenvasken og lignende lune steder.
Brunstribede kakerlakker
Den brunstribede kakerlak er efterhånden blevet mere almindelig og har det bedst ved en temperatur på 25 til 30 grader. Til forskel fra de to førstnævnte kakerlakker kan den brunstribede kakerlak klare sig i tørre rum.
Orientalske kakerlakker
Den orientalske kakerlak er ikke så almindelig. Den foretrækker en temperatur på 20 til 25 grader og findes de samme steder som den tyske kakerlak.
Kakerlakker er nataktive og bærer en lang række alvorlige sygdomme, bl.a. salmonella, dysenteri, mave- og tarmkatar og tyfus, og deres ekskrementer er årsag til både eksem og astma. Kakerlakkers formering sker via æglægning. I løbet af et par måneder udklækkes fra 10 til 40 nymfer. Én kakerlak kan blive til 100.000 i løbet af et år, så det er vigtigt at komme i gang med bekæmpelse med det samme. Det er heldigvis ret nemt at bekæmpe kakerlakker.
Kom af med kakerlakkerne ved at kontakte en skadedyrsbekæmper
Skadedyrsbekæmperen sprøjter med et giftstof, som er blandet op med vand. Når vandet fordamper, bliver kun de små giftkrystaller tilbage. Kakerlakkerne optager giften, når de vasker sig på samme måde som en kat, og i løbet af en uge eller mindre dør de.
Der findes også en række gør det selv-produkter, men hvis kakerlakkerne først har fået fodfæste, kan det være meget svært at klare problemet selv. Man kan gardere sig mod kakerlakker ved at forsegle de potentielle indgangssteder og de åbninger, hvor kakerlakkerne kan gemme sig. Mad bør opbevares i beholdere, og sørg for, at der ikke ligger madrester nogen steder. Selv kæledyrenes mad bør fjernes om natten.
Skadedyrsbekæmpelse
Hvis skadedyr har holdt deres indtog i hus, lejlighed eller have, er det vigtigt at reagere med det samme og komme hurtigt i gang med at bekæmpe dem. Der er to tilgange til skadedyrsbekæmpelse. Man kan enten anvende fælder eller bekæmpe med gift. Her finder du en generel oversigt over forskellige muligheder til bekæmpelse af forskellige slags skadedyr. Definition på skadedyr.
Indendørs er det mest hensigtsmæssigt at bruge fælder, fordi man ellers risikerer, at dyrene ligger og rådner under gulve og i hulmure med deraf følgende lugtgener. Der findes klapfælder, som dræber dyrene øjeblikkeligt, og der findes fælder, som fanger dyrene i live. Fælder er særligt egnede til mosegrise, muldvarpe, rottebekæmpelse og mus.
Hvis man har fanget et levende dyr, kan man enten aflive det eller køre det langt væk fra sin bolig. Måren må ikke fanges i klapfælder, men kun i live. Derefter kan den skydes eller transporteres langt væk.
Gift kan udlægges i form af pellets, der udvikler fosforbrinte, som i løbet af nogle timer kvæler f.eks. mosegrisen eller muldvarpen.
Mus kan bekæmpes med chloralose, som gør musene sløve og bevirker, at de dør af kulde.
Insekter kan med fordel bekæmpes med midler, der indeholder pyrethrin.
Myrer kan i nogle tilfælde bekæmpes med et så simpelt middel som kogende vand direkte ned i boet.
Murerbier, møl, lopper, borebiller, sølvfisk og klannere kan også volde problemer, og de kan være svære at slippe af med, hvis de først er kommet indenfor.
Nogle skadedyr i hjemmet er nemme at bekæmpe selv, mens bekæmpelse af andre typer skadedyr kræver hjælp af en professionel skadedyrsbekæmper. Det er ofte nemmere og mere trygt at ringe til et firma, der specialiserer sig i skadedyrsservice.
Hvis man har rotter, skal man kontakte sin kommune, men ellers har man ikke pligt til at bekæmpe skadedyr. Det er dog altid en god ide at komme i gang med skadedyrsbekæmpelse så hurtigt som muligt, da det ellers kan komme til at koste dyrt i form af ødelagt bolig og helbred.



Seneste kommentarer