Bekæmpelse af skadedyr – Rotter, kakerlakker, mosegrise og insekter

Modtag nyheder på e-mail!

fjerne mus's Articles

Mus i huset, sommerhuset eller lejligheden

Der er mere end 200 slags mus, men i hjemmet finder man hovedsageligt halsbåndmus og husmus.

Halsbåndmusen (Apodemus sylvaticus/flavicollis) er med sine 10-12 cm den største. Den er hvid på undersiden og mørkebrun på oversiden. Halsbåndmusen har sit navn efter et brunt bånd, der løber lige foran forbenene på den, og den er forholdsvis sjælden i Vestjylland og på en række større og mindre øer.

Halsbåndmus skadedyr i huset

Husmusen (Mus musculus) findes i to varianter. Den ene er mørkegrå, den anden er mere lys med mørkegråt på hoved og ryg. Husmusen er ca. 8-9 cm lang og almindelig overalt i Danmark. Begge slags mus er dygtige til at klatre, så de kan sagtens trænge ind i etagebyggeri.

Husmusen i huset

De spiser kun 3-6 gram føde i døgnet, men ødelægger langt mere. Mus gnaver i alt, så de kan forårsage stor skade på dit hjem. Elektriske installationer kan blive ødelagt med kortslutning og ildebrand til følge, og musenes ekskrementer og urin indebærer en smitterisiko. For at undgå mus og rotter i huset, sommerhuset eller lejligheden skal du først og fremmest sikre dit hjem ved at afskære dem muligheden for at komme ind gennem kældre, rør, ventilationshuller eller huller i taget. På samme måde kan husmår bekæmpes.

Rotter og mus vil søge føde, hvis de først er kommet indendørs, så det er vigtigt at pakke mad ned i tætsluttende bokse osv. Bekæmpelse af mus kan sagtens være en gør det selv-aktivitet. Fælder er den mest oplagte metode. De fleste kender musefælder, som ved hjælp af små stykker mad lokker musen ind i fælden. Maden er placeret på en udløser, som får fælden til at smække, når musen spiser af den. Det er ikke en god ide at bruge gift indendørs, da musen vil spise giften og trække sig tilbage til sit gemmested, hvor den langsomt vil gå i forrådnelse med en generende stank til følge. Musegift kan med fordel anvendes udendørs, hvis man husker at sørge for, at andre dyr eller børn ikke kan komme til den.