Bekæmpelse af skadedyr – Rotter, kakerlakker, mosegrise og insekter

Muldvarpen – Billede og levevis

Muldvarpen (Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra Bornholm, Samsø, Møn og en række andre øer. En muldvarp bliver 15-18 cm lang og hører til insektæderne. Den lever af regnorme, insektlarver, snegle og museunger. I modsætning til mosegrisen spiser den ikke grøntsager og ødelægger ikke frugtbuskene i haven, men den kan godt skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang.

Muldvarpen lever det meste af sit liv under jorden og er næsten blind. Dens skovlformede forben egner sig godt til at skovle jord. Det kan være svært at se forskel på muldskud lavet af muldvarpe og muldskud lavet af mosegrise. Hvis der er åbne huller i jorden mellem muldskuddene og gnavet i grøntsagerne, er der sikkert tale om mosegrise og ikke muldvarpe. Muldvarpens gangsystem kan blive op til 200 meter langt, og de mange muldvarpeskud kan gøre græsplænen i din have til et hullet jordareal. Det kan være svært at slippe af med en muldvarp. Selvom man får ram på en muldvarp, risikerer man, at en anden muldvarp overtager gangsystemet.

Fjerne muldvarper fra haven

Muldvarpe kan bekæmpes med muldvarpefælder eller gift. Alle må bruge fælder, men kun professionelle skadedyrsbekæmpere må anvende gift. Muldvarpe kan fanges med samme slags saks, som man fanger mosegrise med. Saksen minder lidt om en gammeldags bjørnefælde. Når den smækker i, brækkes muldvarpens rygsøjle, og dyret dør med det samme. Der findes også almindelige fælder af krydsfiner, som blot indfanger muldvarpen, men ikke dræber den. Det betyder, at man bagefter skal aflive dyret eller køre det meget langt væk fra ens egen have. Professionelle skadedyrsbekæmpere kan placere små pellets i muldvarpens gangsystem. I løbet af nogle timer udvikles der fosforbrinte, som kvæler muldvarpen. Der har også været lavet forsøg, hvor muldvarpe bekæmpes med lyd eller med udstødningsgas fra en bil eller traktor, men erfaringerne er ikke entydige.

Se mere her, hvis du har mus i huset eller haven.

I Danmark findes der tre slags kakerlakker.

Tyske kakerlakker

Den tyske kakerlak er den mest udbredte. Den har vinger, men kan ikke flyve. Den er altædende og søger efter føde om natten. Om dagen gemmer den sig i sprækker og revner. Den tyske kakerlak foretrækker en temperatur mellem 25 og 33 grader og findes især i køkkenet bag på hvidevarer, ved hånd- eller køkkenvasken og lignende lune steder.

Brunstribede kakerlakker

Den brunstribede kakerlak er efterhånden blevet mere almindelig og har det bedst ved en temperatur på 25 til 30 grader. Til forskel fra de to førstnævnte kakerlakker kan den brunstribede kakerlak klare sig i tørre rum.

Orientalske kakerlakker

Den orientalske kakerlak er ikke så almindelig. Den foretrækker en temperatur på 20 til 25 grader og findes de samme steder som den tyske kakerlak.

Kakerlakker er nataktive og bærer en lang række alvorlige sygdomme, bl.a. salmonella, dysenteri, mave- og tarmkatar og tyfus, og deres ekskrementer er årsag til både eksem og astma. Kakerlakkers formering sker via æglægning. I løbet af et par måneder udklækkes fra 10 til 40 nymfer. Én kakerlak kan blive til 100.000 i løbet af et år, så det er vigtigt at komme i gang med bekæmpelse med det samme. Det er heldigvis ret nemt at bekæmpe kakerlakker.

Kom af med kakerlakkerne ved at kontakte en skadedyrsbekæmper

Skadedyrsbekæmperen sprøjter med et giftstof, som er blandet op med vand. Når vandet fordamper, bliver kun de små giftkrystaller tilbage. Kakerlakkerne optager giften, når de vasker sig på samme måde som en kat, og i løbet af en uge eller mindre dør de.
Der findes også en række gør det selv-produkter, men hvis kakerlakkerne først har fået fodfæste, kan det være meget svært at klare problemet selv. Man kan gardere sig mod kakerlakker ved at forsegle de potentielle indgangssteder og de åbninger, hvor kakerlakkerne kan gemme sig. Mad bør opbevares i beholdere, og sørg for, at der ikke ligger madrester nogen steder. Selv kæledyrenes mad bør fjernes om natten.

Skadedyr generelt

Skadedyr er en fællesbetegnelse for dyr, som generer mennesker eller ødelægger menneskers ejendom. Blandt skadedyrene findes både insekter, mider, snegle, fugle og pattedyr. I de senere år har der været et stigende antal rotter i kloakker og kældre.

Skadedyr i haven

De fleste haveejere kender også til problemer med mosegrise og muldvarpe, som graver tunneler under græsplænen og raserer køkkenhaven med muldvarpeskud.

Skadedyr indendørs

Indendørs kan kakerlakker udgøre en stor sundhedsrisiko som smittebærere. Én kakerlak kan blive til 100.000 på et år, så det er vigtigt at reagere hurtigt på kakerlakker i hjemmet. Mus og rotter kan ødelægge boligen ved at gnave i ting, herunder elektriske installationer, og de kan også være en ubehagelig smittekilde. En rotte kan f.eks. have 40 forskellige sygdomme, hvoraf to er dødelige for mennesker, og den kan klemme sig gennem en sprække på kun 17 mm. Også tilstedeværelsen af myrer og sølvfisk kan være en stor plage. Myrer kan ødelægge trægulve ved at bygge bo i isoleringsmaterialet mellem fundament og gulv. Hvepsen er ikke et skadedyr i sig selv, men et hvepsebo kan være til stor gene i løbet af sommeren, når hvepsene er på udkig efter søde sager. Skadedyr er mere udbredt i danske hjem, end de fleste mennesker tror. Mere end hver tiende dansker har haft besøg af rotter i hjemmet, og næsten halvdelen af alle husstande har haft problemer med sølvfisk.

Bekæmpelse skadedyr indendørs

Forekomsten af skadedyr indendørs kan i vid udstrækning forebygges, men der findes også en lang række effektive måder at bekæmpe dem på, når de først har gjort deres indtog i hjemmet. Ved at forebygge og bekæmpe skadedyr kan du spare dig selv for meget besvær og for den store økonomiske belastning, det kan være at udbedre de skader, som skadedyrene forvolder. Du undgår også at løbe den helbredsrisiko, som er forbundet med langt de fleste skadedyr.