Myrer i huset

Den sorte havemyre (Lasius niger) er almindelig i Danmark, og som oftest er det den type myre, som man møder indendørs. Den er snarere brun end sort, og den er mellem tre og ni mm lang. Et sort havemyresamfund kan bestå af 5-10.000 myrer fordelt på vingede hanner, dronninger og uvingede arbejdere.

Sorte myrer

De sorte havemyrer lever helst af søde væsker, f.eks. bladluseekskrementer, og kan i nogen udstrækning overmande og fortære forskellige smådyr.

Huse støbt direkte på jorden kan invaderes af myrer, hvilket mere almindeligt for huse på landet. Myrerne laver deres bo under betongulvet og trænger op i boligen gennem revner eller ved rørgennemføringer, fodpaneler og lignende. De kan også slå sig ned i isoleringsmaterialet mellem betongulvet og trægulvet og skabe så fugtige forhold, at trægulvet ødelægges.

Bekæmpelse af myrer

Bekæmpelse af myrerne er mest effektiv, hvis man kan finde og ødelægge myreboet. Metoden afhænger af, om boet findes indendørs eller udendørs. Kom af med myrerne udendørs ved at hælde kogende vand uden myregift ned i myreboet. Hvis myreboet er lige ved husets sokkel, kan myrebekæmpelse ske med et vandingsmiddel eller med myrepudder. Hvis man har myrer indendørs, kan det være svært at finde boet, for det ligger måske under gulvet eller i en hulmur. Man kan anvende et sprøjtemiddel mod myrer de steder, hvor myrerne trænger ind i boligen. Det er som regel ikke nødvendigt at tilkalde en skadedyrbekæmper.

Myrer i køkkenet

Er der myrer i køkkenet, må kun ufarlige midler anvendes på køkkenhylder og lignende. Myrepudder kan pudres på de steder, hvor myrerne dukker op, f.eks. paneler og rørgennemføringer, og myrelokkedåser kan være en udvej, hvis man ikke kan finde myreboet. Nogle insektgifte dræber myrerne med det samme, mens andre er lidt tid om at virke, så myrerne kan nå tilbage til myreboet. Når de forgiftede myrer kommer ned i boet, forgifter de alle de andre myrer.

Selvom man får bugt med myrerne et år, er der ikke nogen garanti for, at der ikke er myrer i hjemmet igen næste år. Det er så godt som umuligt at fjerne insekter i huset 100 % effektivt.


Posted in: Myrer

Om forfatteren:

Forsøger at komme med gode råd til bekæmpelse af skadedyr. Motivationen til at hjælpe andre, kom da jeg flyttede ind i en lejlighed, hvor der kravlede ca. 1 cm store sølvfiskpå køkkenbordet.... Skriv endelig din egen erfaring med bekæmpelse af skadedyr under hvert indlæg. Sammen kan vi nemmere bekæmpe skadedyr, hvilket er vores hensigt med at skabe en blog til bekæmpelse af skadedyr og udveksling af erfaringer.

Skriv kommentar